Personer med diabetes har ret til en årlig fodstatus hos en Statsautoriseret Fodterapeut. Behandlingen er tilskudsberettiget gennem den offentlige sygesikring og skal sikre, at du som diabetiker har sunde og raske fødder.
Som person med diabetes er det afgørende, at du regelmæssigt får undersøgt dine fødder, så du især undgår fodsår.
Her i klinikken tilbyder vi desværre ikke denne type behandling, men vi står altid klar til at hjælpe og rådgive personer med diabetes, så fødderne holder sig sunde og raske.
En fodstatus, eller fodundersøgelse, er en grundig undersøgelse og faglig vurdering af dine fødder med fokus på at identificere eventuelle tegn på fodproblemer eller komplikationer. Fodstatus udføres typisk af en kvalificeret sundhedsprofessionel, såsom en Statsautoriseret Fodterapeut.
I Danmark kan personer med diabetes få tilskud gennem den offentlige sygesikring til fodstatus.
En typisk fodstatus for en person med diabetes kan omfatte følgende:
Din årlige fodstatus som diabetiker er vigtig for at afdække og forebygge potentielle fodproblemer. Med glade fødder går livet lidt nemmere.
Når du skal finde ud af, hvor meget tilskud du kan få til fodstatus som diabetiker, skal der først afdækkes, hvilken patientgruppe du tilhører.
Efter en indledende fodundersøgelse vurderes dine resultater og du inddeles i en patientgruppe fra 1-4. Det er denne inddeling, der afgør, hvor meget tilskud den offentlige sygesikring går ind og dækker.
Du kan eventuelt også være dækket gennem andre sundhedsforsikringer eller private forsikringer. Her anbefaler vi, at du tager kontakt til dit forsikringsselskab og høre dem, om de yder tilskud til fodstatus.
Diabetikere har øget risiko for fodproblemer på grund af neuropati, nedsat blodcirkulation og andre diabetesrelaterede faktorer. Regelmæssige fodundersøgelser hjælper med at opdage og forebygge potentielle problemer, før de bliver alvorlige.
Det anbefales, at personer med diabetes får en årlig fodstatus. Dog kan hyppigheden af undersøgelserne variere afhængigt af individuelle risikofaktorer og sundhedsstatus. Nogle kan have behov for hyppigere undersøgelser, fx hver 3.-6. måned.
Nogle diabetikere kan have gavn af indlægssåler, særlige sko eller ortopædisk fodtøj for at reducere risikoen for sår og trykskader. Book en tid herinde i klinikken og få en faglig vurdering af din specifikke situation.
Mandag: Lukket
Tirsdag: 08.30-16.00
Onsdag: 08.30-17.00
Torsdag: 08.30-16.00
Fredag: 08.30-14.00
Lørdag & Søndag: Lukket