Behandling af fodsår og tørring af fødder

Fodsår: Få hjælp og behandling af fodterapeut

Det er især personer med diabetes, der lider af fodsår. Det skyldes, at diabetes kan påvirke blodkar og nervesystemet i fødderne. Det gør det svært for personen med diabetes at mærke, hvis de træder forkert på noget og dermed får et sår.

Resultatet er desværre, at personen får sår under fødderne uden nødvendigvis at kunne mærke og vide det.

Derfor er det super vigtigt, at diabetikere jævnligt får undersøgt og behandlet deres fødder hos en fodterapeut. Komplikationerne ved ubehandlede fodsår er nemlig alvorlige, fx infektion eller ved meget svære tilfælde amputation.

Hvordan selve behandlingen vil tage sig ud, kommer an på det givne fodsår samt patientens generelle helbred. Her i klinikken tilbyder vi desværre ikke denne type behandling, men vi står altid klar til at hjælpe og rådgive, så du kan få den bedste forudsætning til behandling af netop dit fodsår samt dine behov.

Hvad er fodsår?

Et fodsår er typisk dybere end et almindeligt sår eller hudafskrabning. At fodsåret er dybere betyder, at såret går ned til det nedre hudlag og underliggende væv, hvilket giver øget risiko for infektion.

Fra dit nedre hudlag kan en eventuel infektion sprede sig til blodkar, lymfekar, nervesystem og knogler. Har fodsåret trængt sig ned til det nedre hudlag, er risikoen for alvorlige komplikationer højere – fx amputation.

Symptomer på fodsår

Hold øje med disse symptomer, når du har mistanke om fodsår:

  • Et åbent sår på foden
  • Rødme, hævelse og varme i området omkring såret
  • Smerter eller ømhed i området omkring såret
  • Udsivende væske fra såret
  • Dårlig lugt fra såret

Hvorfor opstår fodsår?

Den mest udbredte årsag til fodsår er diabetes. Det skyldes som sagt nedsat føleevne i fødderne, hvilket gør, at når diabetikere først udvikler fodsår, at de har øget risiko for at overse dem og dermed ikke få dem behandlet rettidigt.

Derfor er det helt essentielt med jævnlige undersøgelser hos en fodterapeut.

Andre hyppige årsager til fodsår inkluderer blandt andet:

  • Dårlig blodcirkulation (venøs insufficiens)
    Dårlig blodcirkulation i benene kan føre til venøse bensår, der typisk forekommer på ankler og underben. Den dårlige blodcirkulation gør det ligeledes sværere for kroppen at hele såret.

  • Dårlig blodcirkulation (arteriel insufficiens)
    Hvor venøs insufficiens handler om blodkar, der fører blod væk fra vævet, handler arteriel insufficiens om blodkar, der fører blod frem til vævet. Den dårlige blodcirkulation gør det ligeledes sværere for kroppen at hele såret.

    Dårlig arteriel blodcirkulation kan føre til sår, typisk på fødderne eller fodsålen.

  • Infektion og skader
    Fodsår forårsages også af generelle infektioner og skader. Går du fx i meget stramme sko, kan du over tid udvikle fodsår. Som fodterapeut kan vi rådgive dig om, hvilke sko eller indlæg du med fordel kan bruge for at mindske risikoen for at udvikle fodsår.

Hvordan behandler man fodsår?

Den specifikke behandling, som et fodsår kræver, afhænger utroligt meget af fodsårets konkrete størrelse, placering og infektionsgrad.

En personlig konsultation vil bedst kunne give dig konkrete svar på dine spørgsmål angående behandlingsmetoder.

Men i et generelt perspektiv er følgende behandlingsmetoder udbredte i relation til fodsår:

  • Aflastning
    Noget af det første, vi kigger på, er muligheden for at aflaste dine fødder, så du ikke udsætter dem for unødigt tryk. Det kan fx være aflastende sko, støvler, skinner og lignende udstyr.

  • Rens af såret
    Såret skal renses grundigt med saltvand eller en mild antiseptisk opløsning to gange om dagen.

  • Forbinding
    Såret skal holdes dækket med en steril bandage for at beskytte mod infektion.

  • Infektionsprofylakse
    I nogle tilfælde kan antibiotika være nødvendigt for at forebygge eller behandle infektion.

  • Kirurgi
    I svære tilfælde kan kirurgi være nødvendigt for at fjerne dødt væv, lukke såret eller forbedre blodgennemstrømningen.

Hvad kan man selv gøre for at forebygge fodsår?

Fodsår kan føre til en række alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at du også selv gør, hvad du kan for at nedsætte dine risici.

Her er, hvad du selv kan gøre for at forebygge fodsår:

  • Daglig fodpleje
    Hygiejne er infektionens værste fjende. Sørg for at holde dine fødder rene ved at vaske dem hver dag med mild sæbe og lunkent vand. Husk også at tørre fødderne af – særligt mellem tæerne. Find en god fugtighedscreme og hold dine fødder bløde og smidige.

    Derudover kan du også med fordel holde jævnligt øje med dine fødder og se, om de ændrer form, farve eller lignende. Hold øje med begyndende symptomer på infektion; rødme, hævelse, ømhed og udsivende væske.

    Slutteligt kan vi anbefale, at du klipper dine tånegle, fjerner hård hud med en fodfil/pimpsten, bruger behagelige sko og skifter sokker ofte, så dine fødder holder sig tørre.

  • Regelmæssige undersøgelser
    Hvis du er særligt udsat for fodsår – fx hvis du har diabetes – er det vigtigt, at du kommer til professionel undersøgelse ofte.

    Faguddannet personale kan give dig svar på dine spørgsmål, og vil samtidig være i stand til at udarbejde en behandlingsplan til dig, så dit liv med fodsår ikke forringer din livskvalitet markant.

    Hos Optimal Fodterapi er vi specialister i fodens anatomi og fysiologi, men tilbyder desværre ikke denne type behandling. I stedet står vi altid klar til at hjælpe og rådgive omkring dine fodsår effektivt og sikkert.

Behandling af fodsår med skalpel

Ofte stillede spørgsmål om fodsår

Et fodsår er et åbent sår på foden, der typisk er dybere end en hudafskrabning og involverer nedre hudlag eller underliggende væv.

  • Et åbent sår på foden
  • Rødme, hævelse og varme i området omkring såret
  • Smerter eller ømhed i området omkring såret
  • Udsivende væske fra såret
  • Dårlig lugt fra såret

Hvis du har mistanke om fodsår, er det meget vigtigt, at du hurtigst muligt tager kontakt til din læge eller fodterapeut.
Her vil du kunne få en detaljeret behandlingsplan, der tager afsæt i din specifikke situation.

Det er vigtigt at få stillet en diagnose og udarbejdet en behandlingsplan hurtigt, så du minimere risikoen for at udvikle alvorlige komplikationer som følge af dit fodsår.

Åbningstider

Mandag: Lukket

Tirsdag: 08.30-16.00

Onsdag: 08.30-17.00

Torsdag: 08.30-16.00

Fredag: 08.30-14.00

Lørdag & Søndag: Lukket

kontakt

KLINIK FOR FODTERAPI
v/ Winni Vestergaard

Smakkegårdsvej 137
2820 Gentofte

CVR: 39713527