Behandling ortonyxi-boejlebehandling

Ortonyxi bøjlebehandling: Til behandling af nedgroede og indgroede negle

Med nedgroede og indgroede negle kan man være udsat for smerter, rødme og ømhed. I værre tilfælde kan tilstanden udvikle sig til en svampeinfektion i neglen.

Mange forbinder desuden nedgroede og indgroede negle med skam og dårlig selvtillid, da det kan være svært at vise sine negle frem, hvis man synes, de er grimme.

Derfor er der gode grunde til at få behandlet nedgroede eller indgroede negle. Her er ortonyxi bøjlebehandling en sikker og effektiv behandling, der kan hjælpe dig med at få sunde og smukke negle igen.

Hvad er Ortonyxi bøjlebehandling?

Ortonyxi bøjlebehandling består af en specialdesignet bøjle, der kan sættes på den nedgroede/indgroede negl. Bøjlen er lavet af et særligt tyndt og fleksibelt materiale, der skånsomt retter din negl ud over tid.

Det er således en meget smertefri og effektiv metode til at behandle nedgroede og indgroede negle. Behandlingen kan tilbydes til både voksne såvel som børn.

Bøjlebehandlingen foregår typisk over en periode på 3 til 6 måneder. Bøjlen skal løbende udskiftes, ca. hver 4. til 6. uge.

Hvornår bruger man Ortonyxi?

Som nævnt på siden anvendes Ortonyxi typisk til behandling af indgroede og nedgroede negle.

Nedgroede negle

Nedgroede negle er kendetegnet ved, at neglen krummer ned i neglesiden. Det kan føre til en række komplikationer, såsom smerter, rødme, hævelse og betændelse.

Årsager til nedgroede negle inkluderer blandt andet:

  • Genetik
  • Neglen er blevet klippet for kort eller revet af
  • Fejlstillinger i foden
  • Gentagende tryk på neglen som følge af for små eller stramme sko


Ortonyxi bøjlebehandling er en oplagt behandlingsform til nedgroede negle, da behandlingen er smertefri og særligt effektiv til at få neglen ud af neglesiden, så neglen igen kan få sin naturlige form tilbage.

Få den naturlige form på din negl tilbage igen

Indgroede negle

Indgroede negle er derimod kendetegnet ved, at neglevolden hæver sig op og ind over neglepladen. Ligesom nedgroede negle kan dette føre til komplikationer som smerter, rødme, hævelse og betændelse.

Årsagerne er i mange tilfælde de samme; genetik, forkert klipning af neglen og brug af for små og stramme sko.

Igen udmærker Ortonyxi bøjlebehandling sig som en ideel behandlingsform, der både er sikker, smertefri og effektiv.

Hvorfor vælge Ortonyxi?

Ortonyxi bøjlebehandlingen er den ideelle løsning til nedgroede og indgroede negle, hvis du ønsker en smertefri og effektiv behandling.

Fordele ved Ortonyxi bøjlebehandling

  • Smertefri: Behandlingen er meget skånsom, hvilket gør den til det oplagte valg for mange.

  • Særligt effektiv: En Ortonyxi bøjle er i stand til at korrigere langt størstedelen af negleproblemer.

  • Ingen bivirkninger: Der er ingen bivirkninger forbundet med brugen af en Ortonyxi bøjle, hvilket kun gør behandlingsformen endnu mere attraktiv.

 

Det kommer naturligvis an på den enkelte situation, hvordan behandlingsforløbet helt præcist kommer til at se ud. Her finder vi ud af, hvor længe du skal have den på, og hvor ofte du skal ind og have udskiftet bøjlen, før du til sidst har fået den naturlige form på din negl tilbage igen.

Behandling ortonyxi-boejlebehandling med olie

Ofte stillede spørgsmål om Ortonyxi bøjlebehandling

Ortonyxi er en specialiseret bøjlebehandling til korrektion af negleproblemer. Behandlingen er smertefri og effektiv og bruges bl.a. til at behandle nedgroede negle.

I milde tilfælde kan en nedgroet negl gå væk af sig selv. Men i de fleste tilfælde kræver det behandling for at forhindre, at problemet forværres. En skånsom og effektiv behandling til nedgroede negle er Ortonyxi bøjlebehandling.

Læs mere om behandlingen her på siden.

Har du problemer med en nedgroet negl? Så kan en fodterapeut hjælpe dig. Book en tid her på siden og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Åbningstider

Mandag: Lukket

Tirsdag: 08.30-16.00

Onsdag: 08.30-17.00

Torsdag: 08.30-16.00

Fredag: 08.30-14.00

Lørdag & Søndag: Lukket

kontakt

KLINIK FOR FODTERAPI
v/ Winni Vestergaard

Smakkegårdsvej 137
2820 Gentofte

CVR: 39713527